Selskabslokaler

 

Sal 1

Sal 2

Sal 1&2

Sal 3

Gul stue

Lokale 4

Selskabslokaler

 

Vælg lokale

Selskabslokaler

På Bramslevgaard kan vi tilbyde flere forskellige selskabslokaler alt efter ønsket størrelse og udtryk. Vi rummer alt fra de helt små selskaber på 8-10 personer og de helt store selskaber på op til 250 gæster. Der  vil være rig mulighed for at sætte sit eget præg på det lokale I vælger, samtidig med at vi selvfølgelig gerne hjælpe med oppyntningen. Nedenfor ses et udvalg af billeder fra de forskellige sale, samt info om kapacitet og størrelse.

sal 1

Sal 1

Sal 1 er placeret i samme bygning som reception, restauranten og vores superior værelser. Det er en elegant og indbydende sal, der kombinerer historisk charme med moderne komfort. Med de store vinduer skabes der en lys og stilfulde indretning. Fra salen er der adgang til en stor terrasse, hvor der om sommeren findes lounge møbler og varmestandere. 

Lokalet er desuden udstyret med moderne AV-faciliteter, herunder projektor og lærred, hvilket sikrer gode rammer for præsentationer og oplæg. Salen kan rumme op til 70 siddende gæster, afhængig af ønsker til scene, musik og bordopstilling.

Sal 2

Sal 2 er placeret i samme bygning som reception, restaurant og superior værelser. Lokalet er lyst og rummeligt med store vinduespartier, god loftshøjde og en rolig atmosfære med varme trægulve og elegante loftslamper. Fra salen er der adgang til en stor terrasse, som om sommeren indrettes med loungemøbler og varmestandere.

Lokalet egner sig til møder, konferencer, kurser og selskaber og kan tilpasses forskellige bordopstillinger. Sal 2 har moderne AV-faciliteter med projektor og lærred og kan rumme op til 100 siddende gæster afhængigt af opstilling.

festsal med plads til 250 spisende gæster

Sal 1 &2

Sal 1+2 består af to lyse og rummelige sale, som kan lægges sammen ved at fjerne mellemvæggen og dermed skabe ét stort, sammenhængende lokale. De store vinduespartier giver et flot lysindfald og en behagelig atmosfære, mens de varme materialer og den stemningsfulde belysning skaber elegante rammer for både festlige og professionelle arrangementer.

Den store sal er særdeles fleksibel og kan tilpasses mange typer arrangementer – herunder konferencer, møder, firmafester, jubilæer og større selskaber. Den åbne rumfornemmelse og gode loftshøjde gør det nemt at skabe præcis den stemning og opstilling, der passer til jeres behov. 

Afhængigt af bordopstilling kan Sal 1+2 rumme op til 250 siddende gæster, afhængig af bordopstilling, hvilket gør den ideel til større arrangementer, hvor der ønskes god plads og fleksibilitet. Kombinationen af lys, rummelighed og funktionalitet gør den sammenlagte sal til et oplagt valg, når rammerne skal imponere og fungere optimalt.

Sal 3

Sal 3 er beliggende i vestfløjen. Den har netop gennemgået en større renovering, og fremstår i dag som et lyst, moderne og indbydende lokale med fokus på både komfort og æstetik.

Salen har store døre og vinduespartier med direkte adgang til en rummelig, vestvendt terrasse, hvorfra der er udsigt til solnedgangen. Det giver rummet en særlig stemning og gør Sal 3 velegnet til både møder, middage og selskaber.

Lokalet har nylagt trægulv, ny varmeinstallation og en stor indendørs trampolin, som kan åbnes eller pakkes væk efter behov.

Afhængigt af bordopstilling kan salen rumme op til 60 siddende gæster.

sal 3

Gul stue i hovedhuset

Drømmer du om fest i ægte herregårdsstil, så er gul stue i det oprindelige hovedhus lige stedet for dig!

Lokalet emmer af en varm, historisk atmosfære. Den varme vægfarve, de høje paneler, lamper såvel som vægdekoration bidrager alt sammen til at man bliver taget med tilbage i tiden.

Lokalet egner sig særligt godt til mindre selskaber, møder og middage, hvor der ønskes intime rammer med personlighed og charme. Der er plads til op til 30 personer i lokalet.

Lokale 4

Lokalet er placeret i samme bygning som reception og restauranten. Det ligger på 1. salen, med adgang via elevatoren. Vær dog opmærksom på at der er 5 trin ned til selve lokalet, og er derfor ikke kørestolsvenlig.

Lokalet er et mindre rum med skrå lofter og en enkel, funktionel indretning. Loftet er udstyret med indbyggede spots samt ovenlys, som giver et godt naturligt lysindfald i dagtimerne. De lyse vægge og det ensartede gulv skaber et neutralt udtryk, der gør lokalet let at anvende til forskellige formål.

Rummet er velegnet til mindre møder og selskaber, hvor der ønskes et aflukket og roligt lokale. Der er plads til op til 25 gæster siddende ved et langbord.

selskabslokale

Det siger vores gæster

Se vores anmeldelser på Tripadvisor & Trustpilot.

Fantastisk bryllupsarrangement

“TAK er et fattigt ord”

“Hotel BramslevGaard er den perfekte bryllupslokation”

Et komplet bryllupsarrangement med overnatning. Maden, vinen, serveringen, borddækningen, omgivelserne og alt var helt perfekt. Vores venner, som holdte deres bryllup her har fået en vidunderlig dag. Skønt værelse og lækker morgenbuffet.

– Danni Thyrrestrup

TAK er et fattigt ord, men alligevel TUSINDE tak fordi i har været med til at skabe de perfekte rammer for vores store dag. Alt var til perfektion! Maden, pynten, service- kan ikke sige et eneste negativt ord. I gjorde os trygge fra første møde. Vi er blevet mødt med stor tålmodighed og venlighed fra Rasmus (mange mails) og en kæmpe stor hjælp af vores hovedtjener Lykke, som koordinerede alt og kom med så mange gode råd! Hun er utrolig professionel og skide dygtig 🤩🤩 Vi kunne sagtens give jeg mere end 5 stjerner og det samme kan vores festgæster 💃🏼🎉 Vi kommer helt sikker også næste år og fejre bryllupsdag (og måske endda før😉)

– Sarah og Thomas

Vi holdt vores bryllup på BramslevGaard den 6. juli, og det var en helt igennem fantastisk oplevelse! Vi havde oprindeligt planlagt at holde vielsen og receptionen i haven, men da vejret ikke var på vores side, var personalet super hjælpsomme med at finde løsninger. Vi endte med at holde den fineste vielse i deres lille sal og receptionen i hovedbygningen.

Vi kunne ikke have ønsket os et bedre sted at holde vores bryllup. Personalet var utrolig rare og hjælpsomme, og vi følte os hele tiden godt taget hånd om. Maden var virkelig lækker, og der var rigtige fine overnatningsmuligheder for alle vores gæster. Både stedet og området omkring er bare utrolig smukt.

Hvis du leder efter den perfekte bryllupslokation, kan vi varmt anbefale Hotel BramslevGaard.

– Sissel Dahl Andersen

 

Tilmeld nyhedsbrev

Adresse
Bramslev Bakker 4, 9500 Hobro
Telefon

+45 98 51 20 30

Email

info@bramslevgaard.dk

da_DK